VGU Cirkus

Kan du lide cirkus, elsker du at stå i rampelyset – eller vil du gerne lære det?

Så er VGU Cirkus det rette sted for børn i 2.–6. klasse.

Her arbejder vi med mange forskellige cirkusrekvisitter og lærer både at optræde foran et publikum og at føle os trygge på scenen. Du lærer ikke kun at lave fede numre, men også hvordan du håndterer fejl, bevarer roen og kommer stærkt videre, hvis noget ikke går som planlagt.

VGU Cirkus har en lang sæson, der strækker sig over hele året. Det giver god tid til at øve sig, udvikle sig og bygge videre på sine færdigheder. På sigt arbejder vi hen imod at komme ud og optræde til forskellige arrangementer, så du får mulighed for at vise din kunnen frem i trygge rammer.

Vi træner blandt andet:
Jonglering, diabolo, flowersticks, tallerkenspin, akrobatik, balancenumre. 

VGU Cirkus handler om mod, bevægelse, fællesskab og masser af grin – og om at udvikle sig både personligt og kreativt.